Selv om vi her i landet ikke kan bryste os af særligt mange casinoer, så er dem vi nu en gang har, noget ud over det sædvanlige. Således byder vi både på Danmarks smukkeste casino og Danmarks hyggeligste casino. Sidstnævnte ligger i Jylland – nærmere betegnet Vejle. Navnet er Casino Munkebjerg og det er etableret i forbindelse med et af Danmarks allermest berømte hoteller: Munkebjerg Hotel og med en placering midt inde i Munkebjergskolen på toppen af Vejle er der en enestående udsigt over Vejle Fjord og selve Vejle by. Idyllisk som blot få andre steder i landet.
Introduktion til casinoverdenen
Er det første gang du skal på casino? Så er casinoet i Vejle et godt valg. Her kan du nemlig vælge en såkaldt intropakke, som indeholder en hyggelig rundtur på casinoet, hvor du ikke alene får en fin fornemmelse af stedet, men også en god introduktion til de mange forskellige spil der kan spilles netop her. Så er du klædt godt på til en spændende – og måske også lykkebringende – aften! Casinoet byder således på fire amerikanske rouletteborde og fire Black Jack borde (også kendt som ”21” og et af verdens mest kendte kortspil til dato). Her er også et af nyere tiders mere populære pokerbaserede spil, Ultimate Texas Hold ‘em hvor der spilles direkte mod huset samt 70 enarmede tyveknægte – eller spillemaskiner som de rettelig hedder.
Den fuldendte oplevelse
Casinoet har åbent hver dag. Fra mandag til torsdag er åbningstiden fra klokken 19 til 4, mens der er åbent fra klokken 18 til 4 både fredag, lørdag og søndag. Dog lukker både restauranten og baren ved midnat. Til gengæld tilbyder Casino Munkebjerg en række forskellige casinodeals – eller casinopakker om man vil – som gør oplevelsen endnu mere fuldendt. Fælles for dem alle er, at de indeholder alt det der skal til for at få en ganske særlig oplevelse. Så hvad enten I foretrækker et casinobesøg med lækre cocktails, med en god middag i den skønne restaurant eller en hel weekend med overnatning og spa, så findes der også en deal til jer. Naturligvis inklusiv entré til casinoet.
Las Vegas stemning i Vejle
Selv om Casino Munkebjerg kun ligger et enkelt stenkast fra Vejle, så kan I være sikre på at opleve den ægte Las Vegas stemning, hvis I lægger vejen forbi dette hyggelige casino. Og skulle sulten melde sig undervejs, så tilbyder Casino Munkebjerg også en række særlige tilbud med blandt andet en god middag og overnatning på Munkebjerg Hotel, blot et stenkast derfra. Der er også mulighed for at forlænge fornøjelserne med et weekendophold, hvor der sørges for formidabel forplejning fra I tjekker ind til I tager hjem igen. Forhåbentlig fulde af gode oplevelser i dejlige omgivelser.
Adgangsbetingelser
Men inden du når så langt, skal er dog betales en mindre entré – som imidlertid inkluderer fri kaffe, te og isvand under hele besøget. Desuden skal man være fyldt 18 for at komme ind, kunne fremvise gyldig billedlegitimation og være klædt pænt. Overnatter I på hoteller er entréen imidlertid gratis.